Christian Frideric - førstefødte barn i den nye by, Lille Torøje, 1768

Catarina von OstenMaleri af Priorinde Catharina Vincentina von der Osten. Affotografering: Anders Sune Berg

Torsdag den 1. september blev gårdmand i Lille Torøje, Rasmus Tomæsens søn døbt Christian Frideric efter forvalter Vesterholdt på Vemmetofte.

Om sommeren var den nye by blevet anlagt og 7 gårde taget fra Torøje, og bygget på pladsen mod stranden, hvor de havde deres jorde tættere på, da de førhen lå så langt væk, at de ikke havde mulighed for at gøde og forbedre deres jorde med tang fra stranden.

Da forvalteren Christian Frideric Vesterholdt havde været meget aktiv i denne sag, såvel med anlægning af byen som med inddeling af marker og jorder. Han havde indrettet alting på bedste måde for Vemmetofte Kloster og sørget for at dette projekt blev fuldført. Derfor foranledigede den højvelbårne frøken priorinde von der Osten, at dette barn, som var det første, der blev født i den nye by, Lille Torøje, skulle opkaldes efter forvalter Vesterholdt, der også selv stod fadder. Barnet blev båret til dåben af hans kone, madam Vesterholdt, og hans ældste datter, jomfru Vesterholdt var med. Som faddere var også forpagteren N. Lange og skovrideren J. Grandjean, begge fra Vemmetofte Kloster.

Barnet blev døbt i Spjellerup Kirke.