Hoveri ved Juellund Gods

Hoveri var det pligtarbejde, som bønderne ydede til hovedgårdenes drift som en del af afgiften for brug af jord og bolig. Hoveriets omfang voksede gennem 1600- og 1700tallet.

Ved en forordning i 1799 blev der givet nye retningslinjer for hoveriets omfang og karakter. Det betød ikke en nedsættelse, men en fastlåsning af hoveriet på det niveau, der var gældende ved udgangen af 1700tallet.

I 1752 blev Juellund købt til af Giesegård gods. I en extract af hoverikommisionsprotokollen (1796 med tilføjelser 1816, 1835 og 1836) vedrørende Juellund Gods kan man i detaljer læse i hvilket omfang fæstebønderne var forpligtet til at arbejde for godset.

Klapjagter efter ræve, flytning af stier, rensning af vandløb, indsamling af brænde, etablering af gærder og meget, meget mere… - i extracten er der taget højde for alt fra rensning for småsten og muldvarpeskud til pløjning, harvning og høst.

Ved pløjedage skulle fæsteren stille med både plov og trækdyr. Godset kunne frit erstatte pløjedage med spanddage, hvor fæsteren i stedet stillede med heste og vogn.

I extracten er også omtalt gangdage; her var det tilstrækkeligt, at en person mødte op - det kunne være fæsteren selv, men også en karl fra fæstegården.

Som fæstebonde var man bogstaveligt talt på herrens mark.

Kilde: A4