Carl J. Ulrich og Haslev

Carl Julius Ulrich blev født 14. maj 1835 som søn af forstinspektør Niels Broch Ulrich og hustru Dorothea Magdalene f. Wörpel, ”Rødehus” i Tureby Sogn.

Han kom i handelslære i Køge, og efter udstået læretid blev han elev på Handelsskolen i København, hvorfra han bestod handelseksamen med udmærkelse. I 1860 åbnede han sin egen købmandsforretning i Køge, hvor han også blev byrådsmedlem og formand for ligningskommissionen.

I maj 1860 giftede Carl J. Ulrich sig med Emilie Ahlers, der blev født 6. oktober 1832 i Køge som datter af smedemester J. H. Ahlers og hustru Bodil Kirstine f. Nielsen.

Billede

Indtil 1870 var Hasle en lille landsby med kirke, nogle gårde og huse samt et gadekær. Samme år blev byen stationsby, idet den sjællandske sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund blev åbnet, og bynavnet Hasle ændredes til Haslev.

Jernbanen var stærkt medvirkende til, at der blev skabt grobund for nye erhvervsmuligheder, idet afstanden fra Haslev til de nærmest omkringliggende større byer var ret stor.

Dette potentiale til et omfattende erhvervsliv fik den fremsynede og initiativrige Carl J. Ulrich øje på, og han greb straks chancen. Sammen med sin hustru flyttede han til Haslev i efteråret 1870, og han opgav samtidig sin veletablerede forretning i Køge.

I Faxe Avis indrykkede Ulrich en annonce med afgangstider og priser for dagvognsbefordring mellem Haslev, Rønnede og Faxe, og vognen ville afgå første gang tirsdag den 4. oktober.

Det var netop samme dag, som det første tog, trukket af lokomotivet ”Ymer”, ankom til Haslev. Foruden passagerer befordrede dagvognen også brev- og pakkepost. Ulrich overtog kørslen i entreprise og antog en postkører, der efter få år blev afløst af Henrik Bahn, som kørte på ruten i godt 40 år.

Over for stationsbygningen havde lensgreve F.G.J. Moltke, Bregentved, netop opført en købmandsforretning med kro og rejsestald, som blev udlejet til og nogle år senere købt af Carl J. Ulrich.

Det blev hurtigt en velassorteret kolonialforretning, som tiltrak mange kunder, og Ulrichs ønske, om at haslevitterne skulle handle i deres egen by, gik efterhånden i opfyldelse.
Hurtigt udvidedes forretningen til også at omfatte handel med korn, foderstoffer og tømmer. Til at trække vogne med korn og trælast havde Ulrich store jyske heste, der somme tider også blev brugt til at rangere godsvogne ind på lagerpladsen.

I løbet af nogle år udvidede Carl J. Ulrich bygningen til også at indeholde et mejeri og over dette en forsamlingssal. Behovet for at bruge salen til mange mennesker var stort, så med årene blev den både for lille og for utidssvarende.

I foråret 1898 blev det derfor besluttet at opføre en ny teaterbygning i forbindelse med de eksisterende bygninger, og i det nedsatte byggeudvalg sad blandt andet Ulrich. Bygningen kunne indvies allerede i september samme år, og dermed fik Haslev en både stor og tidssvarende teatersal, hvortil der også blev tilknyttet hotel.

Billede

Fra mejeriet eksporterede Carl J. Ulrich smør, fløde og ost til England, og ofte kom der grosserer derfra og fra København for at købe ost.
Mejeriet var den første spire til herregårdsmejeriet ”Trifolium”, for da dette mejeri åbnede i 1899, gik Ulrichs mejeri over i det.

Endvidere ejede han eller havde part i mejerier
andre steder blandt andet i Næstved. Ulrich var også ejer af et par teglværker, en margarinefabrik m.m.

Sammen med sin familie boede Carl J. Ulrich oprindelig i en lejlighed oven over butikken.
De ansatte var på kost, men man spiste i to hold, da der altid skulle være ekspedienter i forretningen.

Ulrich optrådte myndigt og bestemt og forlangte, at folkene skulle møde til tiden og i deres arbejde udvise flid og påpasselighed.
Selv om Ulrich i hverdagen stillede store krav både til sig selv og til sine ansatte, var han dog opmærksom på, at livet var andet og mere end arbejde.

Han indrettede tidligt ovennævnte forsamlingssal, som kunne bruges til møder og festligt samvær, for ind imellem var der behov for, at man samledes til fest og glæde og nyde mad og drikke og for en stund se bort fra hverdagens bekymringer.

I 1877 købte Carl J. Ulrich jord på østsiden af den ca. 600 m. lange vej mellem kirken og stationen.
En del af arealet dyrkede han, men en stor del blev solgt til byggegrunde, og der blev fra ca. 1880 bygget mange huse i Jernbanegade, som vejen kom til at hedde.

Ligeledes blev der bygget meget i Nygade, som han anlagde, og som for en dels vedkommende hed Ulrichsgade indtil 1906.

Ved Ulrichs salg af grunde i Jernbanegade blev lagt den servitut, at der ikke måtte bygges forretninger, som kunne konkurrere med ham. I stedet opførtes en del værksteder.
Derved bidrog han til, at Haslevs indbyggertal yderligere voksede, hvilket hans kundekreds dermed også gjorde.

Det var i vid udstrækning folk fra omegnen, som flyttede til Haslev, hvor der var mulighed for at etablere egen virksomhed.

Ved folketællingen i 1870 var folketallet i Haslev by 653. I 1901 var det 2467, og indbyggernes gennemsnitsalder var faldet.
I 1911 var Haslev med sine 3668 beboere blevet Danmarks største stationsby og dermed større end mange købstæder.

Carl J. Ulrich blev i 1885 udnævnt til kongelig agent. Denne hæderstitel medførte, at han ofte blev omtalt som agent Ulrich eller blot agenten.

I 1896 blev han udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Udnævnelsen blev underskrevet af Prins Hans af Glücksborg.
I den forbindelse skrev og indsendte agent Ulrich til De Kongelige Ordeners Kapitel en kortfattet optegnelse af sit levnedsløb.

Allerede i 1887 blev der med Carl J. Ulrich som hovedmand oprettet en enkelt telefonledning mellem Køge og Haslev, og et par år senere kunne man via et lille omstillingsbord betjene seks abonnenter i og ved Haslev. Agent Ulrich var en af dem.

Den første egentlige telefoncentral blev åbnet i 1894, og abonnenterne fik numre.

Med agent Ulrich i spidsen stiftede Haslevs erhvervsdrivende i 1892 en handels- og industriforening, hvis formål skulle være gennem forhandlinger med sognerådet at fremme byens interesser.
Blandt programpunkterne var ønsker om etablering af gadebelysning, en torveplads og flytning af Søtorup Apotek til Haslev.

Disse ønsker blev opfyldt i løbet af få år. Torvepladsen ” - - er skjænket af Agent Ulrich; Sorø Amt har været saa velvillig at give Tilladelse til at modtage Gaven”, skrev Haslev Avis. Derimod blev ønsket om et amtssygehus i Haslev først virkeliggjort i 1915. Ulrich blev den første formand for Handels- og Industriforeningen.

Det var også på Carl J. Ulrichs initiativ at A/S Haslev Bank blev oprettet. På det stiftende møde i 1894 på stationskroen deltog 150, og der blev tegnet en aktiekapital på 40.000 kr. Banken fik sit første kontor i den villa, som agenten på det tidspunkt beboede i Jernbanegade.

Senere flyttede banken til større og mere velegnede lokaler. Agent Ulrich blev bankens første formand, og han var også administrerende direktør.

Billede

Den hurtige udvikling af stationsbyen Haslev gav også anledning til, at mange haslevitter udtrykte ønske om, at byen skulle blive til købstaden Haslev.

Carl J. Ulrich bragte som formand for Haslev Handels- og Industriforening spørgsmålet frem ved foreningens generalforsamling i 1894.

Ved at få købstadsret ville Haslev opnå den fordel, at ingen købmænd kunne etablere forretning mindre end 1½ mil fra Haslev. ”De gamle forretninger kan ikke fjernes, men vi kan forhindre, at de afløses af nye”, oplyste han. I øvrigt ville han gerne have undersøgt, hvilke rettigheder og pligter, der ville følge med købstadsret.

Bestyrelsen skulle søge nærmere oplysninger om sagen, men det endte dog med, at Haslev aldrig blev købstad. Byen måtte nøjes med at blive karakteriseret som ”købstadlignende”, og det blev den ofte i årene omkring 1900.

Carl J. Ulrich var meget optaget af, at Haslev skulle have en elektrisk lysstation, og han samlede 40 af byens borgere til et møde i juli 1895, hvor han forelagde sine planer derom. Han blev dog mødt med en del skepsis, for hvad skulle man gøre, hvis det elektriske lys svigtede?

Agent Ulrichs planer blev dog gennemført, idet der i hans gamle mejeri blev oprettet et lille elektricitetsværk med få ledninger. Enhver, der tegnede sig til den elektriske lysstation, forpligtede sig samtidig til at benytte lys i forretningslokaler og værksteder i 10 år. En sådan forpligtelse gjaldt ikke private lejligheder.

Da Haslev fejrede sit 25-årsjubilæum som stationsby den 4. oktober 1895 kunne kgl. agent Carl J. Ulrich rejse sig fra sin plads ved festmiddagen og trykke på den elektriske kontakt ved trappeopgangen, og for første gang blev der tændt elektrisk lys i Haslev. Det vakte meget stor begejstring. Musikerne spillede, og champagnepropperne knaldede.

Samme dag blev Carl J. Ulrich udnævnt til æresmedlem af Haandværkerforeningen for Haslev og Omegn, som på 25-årsdagen for hans virksomhed i Haslev gerne ville vise ” - - vor Paaskjønnelse for den Interesse, De altid har vist vor Forening”.
På udnævnelsen var samtlige ca. 70 medlemmers navne skrevet.

For at understrege vigtigheden af at der blev knyttet tætte forbindelser mellem Haslev og byens store omegn, ønskede Carl J. Ulrich, at der blev opført et svineslagteri.

Han var derfor en af initiativtagerne til i 1896 at grundlægge Haslev Andels Svineslagteri umiddelbart nord for jernbanestationen.
Derved skabtes et af de stærkeste og varigste bånd mellem by og land.
Det blev bygget til at kunne slagte ca. 20.000 svin om året, men måtte alligevel udvides og ændres i de nærmest følgende år.

I årene 1895 – 1900 var agent Ulrich medlem af Haslev – Freerslev sogneråd, og derved kunne han også ad politisk vej få indflydelse på kommunens udvikling.

I efteråret 1897 fremkom der ønske om at opføre et gasværk i Haslev, og i januar året efter blev der ved et sognerådsmøde på Bregentved nedsat et gasværksudvalg med agent Ulrich som formand.

Gasværket blev bygget tæt ved svineslagteriet, men på grund af lockout blev opførelsen forsinket. I slutningen af 1899 kunne værket tages i brug.

I håb om at kunne få sin livsgerning videreført optog Carl J. Ulrich en af sine sønner, Georg Ulrich, i firmaet, som fik navnet ”Carl J. Ulrich & Søn”.

Selv om Georg Ulrich havde problemer med sit helbred, håbede agenten, at sønnen kunne blive rask, men det skete ikke. Georg Ulrich måtte efter ret kort tid trække sig ud af firmaet i 1898, og han døde allerede året efter. Foruden Georg havde ægteparret Ulrich to sønner og to døtre, men ingen af dem indgik i firmaet.

I stedet for at sælge virksomheden efter Georg Ulrichs død omdannede agent Ulrich den til et aktieselskab, ”A/S Carl J. Ulrich & Søn”, og derved fik han knyttet endnu stærkere bånd mellem Haslev og byens opland.
Med årene blev aktiekapitalen udvidet betydeligt, og agent Ulrich vedblev at være aktieselskabets formand og direktør indtil 1908, hvor han trak sig tilbage.

I årenes løb kom der mange gæster i Emilie og Carl J. Ulrichs hjem. En af de meget store fester var parrets sølvbryllup i maj 1885.

Agenten slog et midlertidigt hul i muren ved et soveværelse tilhørende en af døtrene, og han byggede derfra en bro over til forsamlingssalen over mejeriet. Foruden at den blev brugt til selskabelighed for gæstgiveriet og til klubballer m.m. blev den også anvendt, når ægteparret Ulrich havde store selskaber.

På sølvbryllupsdagen skulle gæsterne modtages i sølvbrudeparrets lejlighed og derfra spadsere over broen til festsalen.
Den var smukt pyntet af kommiserne med søjler, der var lavet af glaserede kloakrør, som firmaet handlede med. De dannede små nicher langs væggene og var pyntet med bøgegrene, så de lignede løvhytter, i hvilke man kunne sætte sig på bænke. Oven på den store sal var der en vintersal, som ellers blev brugt til teater og dilettantkomedier.
Den blev også anvendt ved sølvbryllupsfesten, hvor omkring 100 gæster deltog.

I dagens anledning havde Carl J. Ulrich lejet et ekstratog til at befordre gæsterne fra København og de mellemliggende stationer til Haslev.
Da han dagligt leverede mælk til hovedstaden, var der på hans tømmerplads anlagt jernbanespor, og der holdt det lejede ekstratog.

Kgl. agent Carl J. Ulrichs betydning for udviklingen af Haslevs erhvervsliv var, som det tydeligt fremgår, meget stor, og der blev indtil omkring 1900 næppe iværksat noget, som denne initiativrige og fremsynede mand ikke på en eller anden måde tog del i.
Derfor blev han af nogle omtalt som ”Haslev bys fader” og ”Haslevs grundlægger”. ”Haslevs Historie er Agentens; Alt, hvad der ligger forud for Agenten, hører Sagntiden til”, skrev Haslev Avis i 1893 og fortsatte: ”Et er sikkert, så længe Haslev by vil trives og bestå, skal navnet Ulrich aldrig der af minde gå.”

Omkring 1904 forlod Emilie og Carl J. Ulrich Haslev og flyttede til Frederiksberg, hvor de kunne nyde deres otium.

I 1910 fejrede de guldbryllup, og i dagens anledning modtog de en smukt håndskrevet hilsen påført ca. 120 navne på borgere fra Haslev og omegn. Indtil ca. ½ år før sin død var agent Ulrich dog fortsat med i bestyrelsen for Aktieselskabet Carl J. Ulrich & Søn.

Billede

Carl J Ulrich døde den 10. november 1913, og Emilie Ulrich døde den 25. oktober 1917.

Parret blev begravet på Haslev Kirkegård, hvor deres gravsted endnu findes. I anledning af 150-årsdagen for kgl. agent Carl J. Ulrichs fødsel, blev der den 14. maj 1985 i forhallen på Haslev Rådhus afsløret en bronzebuste af ham.
Den var bestilt af Haslev Byråd og blev udført af seminarielektor Bent Schmidt, Haslev. På agentens 175-årsdag i 2010 blev busten genopstillet ved indgangen til Haslev Bibliotek.

 

Kilder:

• C. Bagger: Jubilæumsdagen for Haslev by 1870 – 4.oktober – 1920. 1920.
• Preben Bækhave: Træk af Haslevs historie. Haslev Museum. 1977-78.
• Margit Baad Pedersen: Haslev fra landsby til stationsby. Haslev 1993.
• Margit Baad Pedersen: Haslev by og mennesker. Haslev 1995.
• S. Spanning: Aktieselskabet Carl J. Ulrich & Søn, Haslev. 1898 – 1948. 1948.
• Faxe Kommunes Arkiver A521
• Faxe Avis: oktober 1870.
• Haslev Avis: april 1893 og november 1913.
• Dagbladet: 1968–1969 Arne Majvangs artikler: På sporet af den tabte tid.