Magten og æren - injurier og ret for Herrens folk

Det er ret forunderligt at se, at selvom de involverede parter tilsyneladende ønskede at klare problemer internt i Indre Mission, så får alle forsøg på at bilægge stridighederne den helt modsatte effekt, og til sidst kommer der en åben retssag, som haslevborgerne og den øvrige omverden kan følge undrende med i. Og det gør man. Retssalen i Haslev er fyldt til bristepunktet af tilhørere.

Historien kan studeres i arkivalier i Faxe Kommunes Arkiver, og den er et eksempel på, at mange ting sjældent er, hvad de giver sig ud for at være.

Striden begynder måske før, men i arkivet kan vi følge den tilbage til byggeriet af Håndværkerhøjskolen. Der er pres på, det skal gå stærkt, og undervejs i byggeprocessen opstår der flere uoverensstemmelser mellem bygmester N.C. Christensen, der er skolens forstander, og murermester Th. Jørgensen, der har fået entreprisen. Blandt andet kasseres søjlerne til skolens vestibule, og sagen afgøres ved en voldgiftskendelse, som går murermester Jørgensen imod.

Senere er der forlydender om, at voldgiftssagen er behandlet på urigtigt grundlag. At Christensen har givet vildledende oplysninger, og at Håndværkerhøjskolens forretningsudvalg har erkendt det ved at frafalde den tilkendte erstatning.

Lærer N. Moikjær, der er lærer ved Haslev Højskole, føler sig overbevist om, at der er gjort murermester Jørgensen stor uret, og han opsøger bygmester Christensen, der afviser det som løgn og sladder.

Moikjær sætter sig for at undersøge sagen. Der går et par år, og i 1925 henvender Moikjær sig igen til bygmester Christensen. Denne gang med krav om at N.C. Christensen skal træde ud af Samfundsrådet, som er Indre Missions bestyrelse i Haslev, fordi han har ”gjort synd og uret”, og nu mener Moikjær at kunne bevise det.

Efter nogle forviklinger går Christensen ind på at mødes med Moikjær, og han låner Moikjærs skriftlige fremstilling, som han lader afskrive i flere eksemplarer. Kopierne sender han til skolens bestyrelse og andre ledende kræfter i Indre Mission, blandt andre sin forstanderkollega Davidsen, der er Moikjærs chef. Bestyrelsen støtter Christensen, og beder opbragt Moikjær om beviser. Moikjær nægter. Han vil fremlægge sagen for Samfundsrådet.

Efter flere kontroverser indstiller P.C. Davidsen N. Moikjær til fyring, og fyret bliver han, til trods for at de øvrige lærere ved Haslev Højskole forsøger at intervenere i protest over forløbet. Da P.C. Davidsen skal redegøre for sin bestyrelse, skriver han et brev, der i sin ordlyd er så barsk en omtale af Moikjær, at denne lægger sag an om injurier.

Selve retssagens vidnesbyrd refereres udførligt i aviserne i efteråret 1927. Da Davidsen bliver dømt, er det den gængse opfattelse i pressen, at sagen vist
i virkeligheden må have handlet om noget ganske andet: nemlig et magtopgør i Indre Mission i Haslev, der ikke gik helt som planlagt.

Det er en udbredt opfattelse, at sagen om Håndværkerhøjskolens opførelse snarere er anledning end årsag til konflikt, og at sagens rette aktører ikke nødvendigvis var dem, der optrådte i første række.

Indre Missions hurtigt voksende skoleimperium ændrede på magtforholdene internt. Da Håndværkerhøjskolen blev en selvstændig skole, tog man økonomisk pusten fra Haslev Højskole, hvis elevtal svandt meget stærkt ind. Venstres Folkeblad skriver i 1927, at da Christensen ”havde fået sin skole, blev han også mere selvstændig og bøjede sig ikke længere i samme grad for de herskende meninger”.

Ved det første retsmøde i sagen ”Moikjær mod Davidsen” angives Moikjærs motiv at være et ønske om at rense ud inden for Missionen. Udrensningen var i første omgang rettet mod N.C. Christensen personligt. Ikke skolens formand eller bestyrelse.

Venstres Folkeblad antyder, at Christensens egentlige banemand var Davidsen, der ville bevare sin indflydelsesrige position og samtidig sikre, at Christensens selvstændighedslyst ikke tog overhånd.

Avisen skriver:

”Der er ingen tvivl om, at Hr. forstander Davidsen til at begynde med ikke havde noget imod, at hr. C. kom til at stå skoleret overfor Samfundsrådet under forudsætning af, at det hele kunne holdes inden for visse givne rammer; men han, der afgjort er den klogeste, den mest erfarne, måske også den mest uegennyttige af alle Missionens mænd, var da Haandværkerskolens bestyrelse stillede sig side om side med hr. Christensen, ikke blot klar over, at dette ikke lod sig gøre, men at der også var alvorlig fare for, at striden ikke kunne holdes inden for Haslevs grænser, men at den ville brede sig ud over landet og at dette kunne få de alvorligste følger for Missionen både indad og udadtil, følger, der slet ikke var til at overskue.”

På den baggrund mener Venstres Folkeblad, at Davidsen sadlede om, tog parti for bygmester Christensen og i stedet kastede hele sin indflydelse ind på at få sagen bilagt. I kampens hede fik han fyret og fornærmet Moikjær, og forligsbestræbelserne mislykkedes.

I Faxe Kommunes Arkiver kan man læse de involverede parters indbyrdes korrespondance, udskrifter fra retssagen og avisernes kommentarer.

Kilder: Faxe Kommunes Arkiver A240, A634, A734, A969 og aviser: Venstres Folkeblad, Vordingborg Avis, Haslev Socialdemokrat, Haslev Folketidende