Sognefogedens søn i krig, 1862-1864

Fra 1862 til 1864 var Jørgen Jensen, sognefoden Smerups søn, soldat på Fyn og i Sønderjylland. Han overlevede krigen i 1864, og kom hjem til Smerup, hvor han senere overtog erhvervet som sognefoged efter sin far. Nedenfor kan du læse et af flere breve han skrev hjem til familie og venner. Dette brev er skrevet i 1862 til en ukendt ven i 1862, hvor Jørgen beskriver, hvordan han glæder sig til at komme hjem på orlov. Et hjørne af slutningen af brevet mangler.

"Slesvig d. 13. Novbr. 1862.

Kjære gamle Ven

Skulde jeg endnu engang, inden jeg forlader 4 de Regimente sende Dig et par Ord, og det er jo min hensigt, vil jeg ikke i en saa beleilig Tid, som denne, der næppe meer vender tilbage før Permissionen, undlade at lade høre lidt fra mig, vel har jeg ikke store Ord eller Nyheder at fortælle Dig, men saa maa Du nøjes med hvad Andet Smaat her forefalder, indtil jeg kommer hjem og den Tid nærmer sig jo nu med Raske Fjed.
Imorges da jeg vaagnede, regnede jeg og min Slof [telt-/værelses-/sove-kammerat, red.] ud hvormange Nætter vi endnu skulle have indenfor disse gamle, men ikke ærværdige Mure, det blev 24 og aldrig havde vi endnu været Enden saanær; vi tænkte baade frem og tilbage og skjøndt vi begge ønskede, det havde været den sidste Nat, synes vi dog Tiden fra den Dag vi vankede over Slotsbroen til den stolte Bygning, den lange Tid, som smeltet sammen til faae Dage. Ja med Længsel imødeseer jeg det Øjeblik at kunne sige Soldaterstanden Farvel, ikke for vor Stillings Skyld i denne Tid, thi vi har det saa godt som vi kan forlange det, men tænk, hvilken Forandring vil jeg ikke finde baade ude og hjemme, mærk blot engang, for at hilse mine toe Søstre som jeg tog Afsked med i Hjemmet maa jeg nu søge den ene i hendes eget Hjem.
Dit velkomne Brev af 26de sidstleden modtog jeg ganske uventet. Jeg havde netop lagt mig paa Sengen og dampede en Cigar ovenpaa Middagsmaden, som Forberedelse til en lille Luur inden vi skulde i Stalden, da Ordonantsen kastede mig Brevet i Hænderne. Jeg greb og aabnede det og saa strax den velbekjendte Haandskrift fra min Ungdomsven og glædede mig ved at erfare Din gode Hilsen. Især interresserede det mig at høre Sessionsnyhederne.
Som Du allerede har erfaret, har jeg tænket mig til at komme herover igjen til Foraaret, men jeg kan dog lade Dig vide, at jeg har byttet No 9 med en Anden, og venter altsaa at blive hjemme, hvis der ikke kommer Andet iveien, som det Gud forbyde.
Vor Mortensgaas har vi lykkelig og vel plukket. Vi var en heel stor Forsamling i Marketenderiet [kantine på kaserne, red.] Mortens Aften, og der, som ved slige Leiligheder, gik det gemytlig til, savel ved at flere i de uskyldige Dyr, som siden ved Punscheglasset, men - Altsammen forbi til Retraitetid. - Her kunne maaske være lidt mere at sige endnu, men det vil jeg ikke tale høit om, og saa troer jeg, jeg vil gjemme det til jeg kommer hjem. Vil Du ved Leilighed hilse mine Forældre og spørge, om de har modtaget min Brev med Indkaldelse af de sidste Hjælpetropper.
Lev hermed til vi sees,

At jeg, saasnart jeg kommer hj[em]
Ære at melde mig. Med alle gode [...]
jeg.

Din forbundne J[ørgen]"

 

Kilde: Faxe Kommunes Arkiver A3396