""

Stine Florian, 1876-1921

Kunstneren fra Kongsted

Tegneren Kirstine Johansen, kaldet Stine Florian, boede det meste af sit liv i Kongsted sogn. Hun må have haft usædvanlige tegneevner, for i en alder af 16 år kom hun på Kunsthåndværkerskolen i København. Hvor længe hun fik undervisning der, vides ikke. Men fra hendes efterladte arbejder ved vi, at hun som 21-årig var udøvende kunstner.

Kirstine Johansens produktion spændte meget vidt, men det var portrætkunsten, hun interesserede sig for og arbejdede mest med.
Alle portrætter var karakteristiske ved deres store detaljerigdom, og så godt som alle udført i naturlig størrelse.

Sansen for detaljer bragte hende over på blomstertegningen, som hun udførte et stort antal af, de fleste farvelagte. Hendes blomstertegninger blev i årene efter 1915 i stor udstrækning anvendt ved fremstilling af postkort, julekort og gratulationskort, og man kan måske stadig være heldig at finde gamle postkort med farvelagte blomstermotiver, signeret K J.

Nedenfor kan du se nogle af Stine Florians tegninger. Billedet i toppen af siden er et tryk af en tegning af Kongsted Bryggeri lavet af Florian.

Billede
Hansigne Margrethe Rasmussen. Kultegning af Stine Florian (Kirstine Johansen).
Kultegning af Hansigne Margrethe Rasmussen (1893-1971) fra Kongsted. Tegnet af Florian i 1904.
Billede
Kultegning af Carl Pedersen fra Rønnede  efter fotografi udført af Stine Florian
Kultegning af Carl Pedersen fra Rønnede, tegnet af Florian omkring 1902.
Billede
Ukendt dame. Kultegning af Stine Florian 1899.
Kultegning af ukendt dame. Stine Florian, 1899.
Billede
Ane Lisbeth Jeppesen. Kultegning af Stine Florian 1899.
Kultegning af Ane Lisbeth Jeppesen (1877-1960) fra Kongsted. Tegnet af Florian i 1899.
Billede
Akvarel med frugter af Stine Florian (Kirstine Johansen). 1918.
Akvarel med frugter i glasskål, malet af Florian i 1918.
Billede
Postkort med tryk af blomstermotiv (krokus i potte) tegnet af Stine Florian omkring 1900-1910
Postkort med tryk af blomstermotiv med krokus i potte tegnet af Florian omkring 1900-1910.