Udstillinger
AKTUEL UDSTILLING: Post i 400 år
Post i 400 år
Siden 1624 gar det danske postvæsen skabt forbindelse mellem mennesker.
Vi dykker ned i historierne om postgangen i provinsen, fra diligencer og fodpost til posthusene og den elskede landpost på cykel.
Udviklingen er gået stærkt, nu bliver breve til mails, frimærker og telegrammer er allerede fortid, postkasserne forsvinder, og de røde postbude er blevet blå.
Udstillingen kan ses frem til november 2025.
Eksempler på TIDLIGERE UDSTILLINGER fra Faxe Kommunes Arkiver:
-
I udstillingen fortaltes med tekst og billeder hvordan Faxe Ladeplads blev en sommerferiedestination med badehoteller, retræter og i senere år med teltlejre og campingpladser.
Billede -
1940-1945 - Vores krigshistorier er en udstilling om besættelse og befrielse. Vi ser nærmere på 2. verdenskrig, som krigen udspillede sig lokalt:
Hvad skrev de lokale aviser? Hvad betød vareknaphed i Faxe? Hvordan foregik alsang i Faxe Ladeplads? Jernbanesabotage i Haslev? Hvem organiserede lokal modstand? Hvordan blev livet levet under krigen?
Udstillingen 1940-1945 - Vores krigshistorier handler om det lokale i det nationale.
-
Adel bonde borgere og soldater - Vores danmarkshistorier er en udstilling om danmarkshistorien, som den har udspillet sig lokalt:
Der er badehotellet, der husede flygtninge efter 2. verdenskrig, der er bonden på træhesten, der er udvandrere, der er julemærkehjem, og der er Moltke på Bregentved og tjenestedrengen, der løb fra tjenesten. Og mange flere.
-
For 100 år siden blev livet vendt op og ned her på egnen.
Især børn og unge mennesker døde af en aggressiv influenza, der blev kaldt 'den spanske syge' og er kendt som verdenshistoriens værste pandemi.
Smitten spredte sig hurtigt, og alle mistede nogen eller kendte nogen, der mistede nær familie eller venner.
Udstillingen fortæller om tragedier og heltemod i en tid uden vaccine og antibiotika. -
Engang var der sygehuse i både Fakse og Haslev. I dag er de begge nedlagt.
Faxe Kommune har i stedet indrettet Faxe Sundhedscenter i bygningerne, som tidligere var ramme om Fakse Sygehus.
I udstillingen fra Faxe Kommunes Arkiver kunne du opleve sygehusenes etablering, storhed og fald. -
Vi leger med tid og sted og lader fortid og nutid smelte sammen. Når fotografier taget på samme sted, men med mange års mellemrum, sættes sammen, opstår der nye motiver, som pirrer og appellerer til fantasien. Det er som om helt nye og anderledes historier opstår i det konstruerede billede. Historier, hvor tid og rum får nye dimensioner.
Vi viste udstillingen Tid krydser rum som en sjov måde at se, huske og fornemme steders forandringer og de mennesker, der lever og har levet i tidens rum. -
Vi har alle gået i skole. Og mon ikke de fleste har en mening om, hvordan det var?
Gennem 200 år har skolen undergået mange forandringer, og nu sker det igen: Det er nemlig i 2014, at en helt ny skolereform stod sin prøve i den danske folkeskole.
Husker du din skoletid?
I udstillingen Gode skolehistorier – skole i 200 år satte vi fokus på vores lokale skoleverden med et udpluk af billeder fra Faxe Kommunes Arkiver. -
Udstillingen viser 20 portrætter af enkelte lærere og deres betydning for børn og samfund fra perioden 1814 – 2014.
Hvert årti repræsenteres af en markant lærerskikkelse, der er valgt med blik for lærerrollens omskiftelige idealer, krav og mangfoldighed.Udstillingens plancher lagde op til eftertanke om, hvad en god lærer er og om, hvordan lærere gennem tiden har fået ansigt og stemme i offentligheden gennem deres virke i og udenfor skolen.
-
Et arkivmagasin er som en skatkiste. Med udstillingen Kilder til gode historier præsenterede Faxe Kommunes Arkiver eksempler på, hvad skatkisten gemmer.
Udstillingen viste 8 historier fra Haslev, Faxe, Rønnede og Faxe Ladeplads - steder, begivenheder, personer og virksomheder, der hver på sin måde har haft betydning for det levede liv her på egnen. -
Stine Florian, 1876-1921, levede sit liv i Kongsted. Her tegnede hun egnens folk, som hun så dem. En knipling, en rynke, en indsunket mund, en blød fold i tøjet - Stine Florian havde blik for detaljen.
Hendes fantastiske portrætter er tegnet i kul på papir. Alle i næsten naturlig størrelse. -
Ydmyge husmandssteder, storslåede herregårde, rå fabrikker og hverdagens etagehuse. Bygningskulturarven rummer alt fra små, ydmyge skure til prægtige palæer og knejsende fyrtårne. Kuffertudstillingen 'Steder med sjæl – hvor er kulturarven i din kommune?' satte fokus på den byggede kulturarvs mange facetter og formidlede hvad, hvordan og hvorfor vi bevarer, anvender og udvikler historiske bygninger og miljøer i Danmark.
Udstillingen var et led i Realdania og Kulturstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrog til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv.
-
Siden 1842 har der været kommuner i Danmark. Udstillingen Nostalgisk univers viste billeder af politikere fra Faxe Kommunes forgængerkommuner: Fakse, Haslev og Rønnede kommuner.
Udstillingen kunne ses på Faxe Kommunes rådhus i Haslev.- og du kan stadig se den, dog ikke på rådhuset. Vi har delt udstillingen i to dele. Portrætter af politikere fra Haslev Kommune finder du på Kultunariet i Haslev, og portrætterne af politikere fra Fakse og Rønnede kommuner er hængt op på Sundhedscenteret i Faxe.
-
I anledning af Faxe Kommunes arbejde med ny lokalplan og bystrategi for Haslev har Faxe Kommunes Arkiver lavet en udstilling om udvalgte historiske bygninger og steder i Haslev bymidte.
Udstillingen kunne ses på Haslev Seminarium i 2012.Med "Bystrategi Haslev 2010...20...30" blev der sat fokus på Haslev bymidte.
Temaerne for lokalplanarbejdet var:
- mere byliv såsom aktivitet og torvedannelser
- butikker primært i den nordlige ende af Jernbanegade
- boligfortætning, mindre udfyldningsprojekter samt enkelte større byggeprojekter
- kulturhistorien, bevaring og nyt liv i gamle bygninger
- mere grønt i byen