Allan Testrup - om Haslev Station i 1960'erne

Efter 3 års uddannelse som trafikelev blev jeg som trafikmedhjælper den 15. september 1960 stationeret på Haslev station. Haslev var dengang en ret stor mellemstation og skulle være med i afviklingen af toggangen ved alle tog, i DSB benævnt togfølgestation. Det betød, at stationen skulle være bemandet med en ”fungerende stationsbestyrer” (ansvarlig for togekspeditionen) fra klokken 6.00 til klokken 4.00.

Strækningens toggang var ikke stor dengang, på hverdage kom der 10 passagertog fra København, hvoraf 1 vendte i Haslev, de øvrige kørte videre mod Næstved/Nykøbing Falster. Mod København kørte der 10 passagertog. Dertil kom 1 morgengodstog fra København, 1 aftengodstog mod København samt et posttog København-Nykøbing F. Lør-, søn- og helligdage var der lidt flere passagertog i begge retninger.

Stationsbygningen, der blev gennemgribende moderniseret i løbet 1940’erne, er en flot bygning for enden af Haslevs lange hovedgade, Jernbanegade. I stueetagen er der stationskontor, billetsalg, rejsegodsekspedition, forhal, ventesal med dametoilet og kiosk. På 1. sal var der tre store tjenesteboliger til stationsforstander, trafikkontrollør og ældste trafikassistent. Fra disse lejligheder var der også adgang til kvistværelser og loft.

Selv måtte jeg leje et klubværelse på det tidligere Trifolium Mejeri, hvor mejeristerne tidligere boede. Nu var der diverse virksomheder på mejeriet, udlejer af klubværelserne, hvor der også boede en del seminarieelever, var firmaet Maxoni. Men det var ganske tæt på stationen, så selv i fritiden kunne jeg følge toggangen.

Herretoilet var med adgang fra perronen. I sydenden af bygningen var der (så vidt jeg husker) et lille opholdsrum for buschauffører. Busserne havde holdeplads i Jernbanegade langs med perronen.

Stationskontoret var stort og gik gennem hele bygningens bredde. Ud mod perronen var der en karnap, hvor betjeningsapparatet for signaler og sporskifter stod. Det var et mekanisk apparat med store håndtag. I stationskontoret foregik togekspedition, kundeekspedition ved skranke, billetsalg ud mod forhallen og øvrigt kontorarbejde. Stationsforstanderen havde sit eget kontor, der var en lille frokoststue (også arkiv) og garderobe og personaletoilet.

På stationskontoret var 6 medarbejdere. Stationsforstander K. F. Anderson, trafikkontrollør P. S. Kragh, trafikassistent F. Mårup, undertegnede samt kontorassistenterne Bente Olsen og Annie Nielsen. Stationsforstanderen havde tjeneste fra 12.00-19.30 (søndag dog 6.00-13.30). Kragh og Mårup skiftede mellem morgenvagt 6.00-12.30 og aftenvagt 19.30-4.00 en uge ad gangen med overgang på mellemvagt om søndagen. Kontorassistenterne skiftedes om 2 vagter: 7.00-13.00, 15.00-16.30 og 13.00-20.30. På søndage (og helligdage) var der 1 kontorassistent fra 7.00-14.30. Resten af søndagen (helligdagen) var stationsbestyreren alene om både togekspedition, billetsalg og øvrigt forfaldende kontorarbejde. Jeg var fridagsafløser, dengang var ugen på 6 arbejdsdage og 1 fridag. På overskydende dage blev jeg sendt til tjeneste på andre stationer. Normalt deltog stationsforstanderen ikke i kundebetjeningen, der blev varetaget af kontorassistenterne og den fungerende stationsbestyrer.  Kontorassistenterne Bente og Annie søgte senere væk fra Haslev og nye blev ansat. Det var bl.a. Hanne Olsen, Sonja og Ingrid Jensen. Ingrid Jensen (senere gift Håkansson) var på Haslev station i mange år fra 1964.

Der var en del billetsalg og en del ”faste rejsende” (i dag pendlere) til især Køge, Roskilde og Københavnsområdet og til Næstved. Omkring højtiderne og ferierne blev der solgt mange billetter til Fyn og Jylland til eleverne fra de mange skoler m m. i Haslev. Der var også mange reserveringer til biler på DSB’s overfarter. En del både store og små virksomheder sendte både il- og fragtgods, og på kontoret skulle vi ekspedere fragtbrevene.

Plads- og pakhuspersonalet var på ca. 15 mand, der havde mange forskellige arbejdsopgaver. Der var flere forskellige stillingsbetegnelser: stationsbetjent, portør, månedslønnet ekstraarbejder, timelønnet ekstraarbejder og chauffører. Varehuset, der lå på den modsatte side af de to perroner, ekspederede fragtgods og banepakker på hverdage, og her var 2 medarbejdere i tiden mandag-fredag 7-12, 13-17, lørdag 7-14.

På stationen blev alle dage ekspederet rejsegods, il- og ekspresgods og ekspresbanepakker fra 6.00-1.00. De varetog også godsudvekslingen ved togene. 1 portør passede hverdage læssevejen med godsvogne til og fra stationen. Rengøring af ventesale og publikumstoiletter blev også varetaget af pladspersonalet. Og så skulle personalet også betjene de manuelle bomme ved overkørslen for Ringstedvej i sydenden af stationen, der var den eneste vejforbindelse i Haslev over jernbanen. Ved posthuset var der en overgang mellem perronerne, der ulovligt blev brugt af fodgængere og cyklister, men ikke var til at hindre.

Jeg husker overportør K. V. Jacobsen, portør H. K. Nybo, portør J. G. H. Christensen, portør K. E. B. Jensen, Tonny Nielsen. Faste månedslønnede ekstraarbejdere var L. P. Pedersen, Thrane, K. Pedersen. Timelønnede ekstraarbejdere var Vilh. Pedersen og Henning Kristiansen. 1 rengøringsassistent gjorde rent i lokalerne.

Der ankom en del vognladninger til Haslev; mest træ til Haslev Træindustri og Chr. Jensens Møbelfabrik og Carl J. Ulrich og Søn (der havde eget sidespor ind på tømmerpladsen). Men der var også andre modtagere. Om mandagen blev der normalt afsendt 2-3 vogne med levende dyr til Gedser. De blev afsendt med persontog 127 om formiddagen. Det skete også, at omrejsende cirkus sendte deres dyr med godsvogne til og fra Haslev.

Til stationen hørte en DSB-lastbil, der om dagen kørte gods ud på landet omkring Bråby og Tureby, hvor chaufføren hed Vestergaard. Sidst på eftermiddagen og om aftenen kørte lastbilen stykgods til Roskilde over Køge og retur og derefter til Næstved og retur. Chauffører var L. P. Pedersen og Thrane på skift en uge ad gangen.

I Haslev by havde vognmand Anders Nielsen kontrakt med DSB om udkørsel af gods og til Rønnede og omegn blev udkørsel af gods varetaget af vognmand Rasmussen fra Kongsted.

Der var også en kiosk, der var forpagtet ud. Den havde åbent alle dage fra 6 til 23.15. Den var meget godt besøgt, især på tider, hvor byens øvrige forretninger var lukket.

I Haslev var der også en overbaneformand og to banenæstformænd. De hørte ikke under stationen, men under overbanemesteren i Køge. Der var også 3-4 ekstraarbejdere. De tog sig af vedligeholdelse af sporene omkring Haslev. Jeg husker ikke, hvor lang deres strækning var.

I 1964 begyndte arbejdet med at erstatte de manuelt betjente bomme ved Ringstedvej med automatiske bomme og det betød store ændringer i betjeningen af Haslev station. Stationen skulle ikke mere være betjent ved alle tog, og skulle heller ikke deltage i togekspeditionen ved alle tog, men kun nogle timer om dagen, hvor det var nødvendigt. Det betød personalebesparelse på både kontoret og for pladspersonalet. Fra den 1. maj 1964 blev jeg forflyttet til Roskilde. Så Haslev station blev herefter betjent mindre og mindre, senere fjernstyret togekspeditionsmæssigt fra Roskilde, og nu helt uden betjening.

Allan Testrup 2017