Faxe Kommunes Arkiver

Arkivernes dag - åbent hus med ny udstilling

Lørdag 14. november kl. 10-13 går det løs - Kom og besøg arkivet og oplev lokalhistorien

Arkivernes dag er din chance for at få en anderledes arkivoplevelse. 

I år åbner René Tuekær og Lisette Lind Larsen arkivets nye udstilling kl. 10. Som formand og næstformand i Plan & Kulturudvalget har de sagt ja til at markere åbningen og give udstillingen 'SPOR 15 lokale kvinders aftryk' et par ord med på vejen.

kl. 10:30 og kl. 12 er det muligt at komme med rundt og se nærmere på arkivet, ikke bare læsesal og udstilling, men også magasinerne, der normalt ikke er tilgængelige.

Den lokale slægtsforskerforening gæster arkivet. De er klar med tips og tricks til enhver, der gerne vil blive klogere på egen slægtshistorie.

Mød også arkivets medarbejdere og andre, der brænder for lokalhistorien. Arkivkagen er bagt! Vi byder på lokalsnak til kaffen.

Billede
Arkivernes dag 2026