Julen kommer tidligt i år
Julen kommer tidligt i år
Fra 16. november 2026 og indtil 4. januar 2027 er læsesalen lukket og arkivets ekspedition er på nedsat blus
Faxe Kommunes Arkiver skal have renoveret lofter, så mens det står på, er der ikke adgang til arkivets læsesal. Læsesalen er LUKKET.
Udstillingen kan stadig besøges i sædvanlig åbningstid (mandag kl. 10-15 og tirsdag-torsdag kl. 11-15) frem til 17. december, hvorefter også udstillingen er lukket ned over jul og nytår.
OBS Skal du opleve udstillingen efter 19. november og inden jul, skal du benytte arkivets magasinindgang. (Hovedindgangen er LUKKET - der er kun adgang for renoveringshåndværkerne.)
Når du står ved magasinindgangen kan du se et telefonnummer, som du skal ringe på, for at blive lukket ind.
Vi beklager al ulejlighed og ønsker glædelig jul og godt nytår og på gensyn i 2027 - nu med nye lofter!