Mangler du dit afgangsbevis?

Mangler du dit afgangsbevis?

Hvis du er gået ud af skolen i 2011 eller senere, kan du selv søge dit bevis frem fra Borger.dk

Er du gået ud af skolen før 2011, skal du henvende dig til Faxe Kommunes Arkiver. Vi opbevarer afgangsbeviser (eksamensbeviser) fra de kommunale folkeskoler i Faxe Kommune og i Fakse, Haslev og Rønnede Kommuner.

Afgangsbeviser er først tilgængelige efter 75 år. Du kan dog bestille en kopi af dit eget bevis inden da.

Vi sender kopien til dig med digital post, som du kan se i din e-boks eller på Borger.dk.