Søg i samlingerne
Find kilderne til de gode historier og bliv klogere på din fortid
Gå på opdagelse - Søg og se, hvad der er i samlingerne i Faxe Kommunes Arkiver.
Vi benytter to registreringssystemer - her fra siden kan du søge i dem begge.
I det første, arkiv.dk, kan du finde arkivalier fra privatpersoner, foreninger og erhverv i området, som udgør Faxe Kommune.
I det andet, Arkivfinder, finder du materiale fra kommunens og dens forgængeres administration og institutioner. Hvis du vil bestille materiale fra Arkivfinder til brug på læsesalen i Rønnede, skal du oprette en bruger med dit MitID.
Søg i privatarkivalier på arkiv.dk
Søg kommunale arkivalier på Arkivfinder
Søgetip!
Arkivalierne er organiseret efter arkivskaberen. Når du leder en bestemt information, f.eks. om en person, er det derfor en god idé at søge på de institutioner, virksomheder, eller personer, der har skabt arkivalierne der indeholder informationen.
For de kommunale arkivalier er det vigtigt at vide, hvilken kommune, der har skabt de arkivalier du leder efter. Før 2007 bestod det område der idag udgør Faxe Kommune af tre kommuner, og før 1970 var der endnu flere.
Som søgehjælp anbefaler vi at du ser Faxe Kommunes stamtræ.
Om søgefunktionerne
Du vil ofte finde mest ved at gøre din søgning så simpel som muligt. Du kan få mere hjælp til din søgning ved at læse vores vejledninger, som du kan klikke dig videre til her fra siden.
Vi tilføjer løbende mere data i vores registreringssystemer. Det betyder, at du kun søger i en mindre del af arkivets materialer, og at dit søgeresultat ikke nødvendigvis giver et fuldstændigt billede af, hvad arkivet har om det emne, du søger viden om.
Når vi registrerer arkivalier og billeder m.m., bestræber vi os på at samle mest mulig relevant information. Alligevel sker det, at vi for eksempel ikke kender alle personer på et fotografi, eller måske er fotografen ukendt. Vi beder om forståelse, hvis vi har publiceret en registrering med mangelfulde oplysninger. Hvis du opdager fejl, vil vi meget gerne høre om det.
Skulle vi uretmæssigt have publiceret et billede, der krænker en ophavsretsindehaver, er det helt utilsigtet. I så fald vil vi gerne kreditere, som om tilladelse var givet og/eller fjerne visningen af billedet fra registreringen.