
Faxe - en del af historien!
Faxe Kommunes Arkiver fylder 60 år i 2025.
Vi fejrer det med denne billedvæg, som du kan nyde her i Faxe frem til september.
Faxe er en del af historien, og den historie er bevaret gennem de titusindvis af dokumenter og billeder Faxe Kommunes Arkiver har samlet ind fra Faxe gennem de sidste 60 år: Alt lige fra billederne på væggen foran dig, til det store erhvervsarkiv fra Faxe Kalk A/S eller eksamensprotokollerne fra Stubberup, der i slutningen af 1800-tallet havde sin egen skole.
I denne video kan du gense billeder fra væggen sammen med endnu flere af de bedste Faxebilleder fra arkivets samling.
Vil du være med til at gøre Faxe Kommunes Arkiver endnu bedre?
Men der er også huller i arkivets samlinger - huller som vi gerne vil have din hjælp til at udfylde.
F.eks. fortæller materialet fra Faxe Kalk kun en del af historien om industribyen Faxe - hvad med arkivalierne fra de andre store virksomheder i byen - Royal Unibrew og Haribo? Og hvad med alle de hverdagsbilleder, nye eller gamle, der dokumenterer hvordan det daglige liv var og er for indbyggerne i Faxe.
Hvilke personer, virksomheder, foreninger og steder synes du har defineret byen i din levetid, og hvilke definerer den idag?
Hvis du, eller en organisation du repræsenterer, ligger inde med digitale eller analoge dokumenter eller billeder, som fortæller noget om Faxe og byens historie, så kontakt arkivet og hør mere om, hvordan du kan bidrage til samlingerne.
I alt har vi opstillet syv forskellige billedvægge - en i hver af de syv største byer i kommunen. Du kan se hvor de enkelte billedvægge er placeret ved at klikke på byens navn: Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise, Rønnede og Terslev, hvor du nederst finder placeringen.
I Faxe er billedvæggen placeret på græsplænen mellem Kanten, Meny, Danhostel og kalkbruddet.
Du kan læse mere om alle arkivets jubilæumsaktiviteter i løbet 2025 på denne jubilæumsside.