""

Faxe Ladeplads - en del af historien!

Faxe Kommunes Arkiver fylder 60 år i 2025.

Vi fejrer det med denne billedvæg, som du kan nyde her i Faxe Ladeplads frem til september.

Faxe Ladeplads er en del af historien, og den historie er bevaret gennem de titusindvis af dokumenter og billeder Faxe Kommunes Arkiver har samlet ind fra Faxe Ladeplads gennem de sidste 60 år: Alt lige fra de utallige postkort fra byens periode som badeferiested for Københavnere, til det kort fra 1879, hvor grænsen mellem Hylleholt og Faxe sogne blev fastlagt.

I denne video kan du gense billeder fra væggen sammen med endnu flere af vores yndlingsbilleder fra Faxe Ladeplads fra arkivets samling.


Vil du være med til at gøre Faxe Kommunes Arkiver endnu bedre?

Men der er også huller i arkivets samlinger - huller som vi gerne vil have din hjælp til at udfylde.

Vi har f.eks. masser af billeder, der viser det glamourøse ferieliv i Faxe Ladeplads, men langt færre af den mere eller mindre grå hverdag - en mindst ligeså vigtig del af livet i byen, både dengang og nu. Og vi har masser af billeder og tegningerne, men ingen dokumenter der kan fortælle os mere, om de mange skibsværfter der lå i byen.

Hvilke personer, virksomheder, foreninger og steder synes du har defineret byen i din levetid, og hvilke definerer den idag? 

Hvis du, eller en organisation du repræsenterer, ligger inde med digitale eller analoge dokumenter eller billeder, som fortæller noget om Faxe Ladeplads og byens historie, så kontakt arkivet og hør mere om, hvordan du kan bidrage til samlingerne.


I alt har vi opstillet syv forskellige billedvægge - en i hver af de syv største byer i kommunen. Du kan se hvor de enkelte billedvægge er placeret ved at klikke på byens navn: Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise, Rønnede og Terslev, hvor du nederst finder placeringen.

I Faxe Ladeplads er billedvæggen placeret på græsplænen ved stationen mellem Hovedgaden og Havnevej.

Billede
""

Du kan læse mere om alle arkivets jubilæumsaktiviteter i løbet 2025 på denne jubilæumsside.